Returforsendelser

Vi yder 100 dages fuld fortrydelsesret fra den dag, du modtager din ordre.

Uanset om du vil fortryde dit køb eller reklamere, opretter du sagen i vores returportal. Her får du en kvittering på mail og kan følge sagen undervejs.

Opret retursag i returportalen

Pengene retur

  • Du opretter din returordre i returportalen og vælger løsningen "Pengene retur".
  • Energiprodukter (fx energigel, energibarer, sportsdrik og kosttilskud) kan af hygiejne- og holdbarhedsårsager ikke returneres.
  • Du har 100 dage fra modtagelsen til at fortryde dit køb.
  • Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage og uden tegn på slid, pletter eller lugt. Ellers kan der ske en værdiforringelse.
  • Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord: du må prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.
  • Vi refunderer til det betalingsmiddel, du betalte med, senest 14 dage efter vi har modtaget besked om, at du fortryder købet.
  • Betalinger foretaget med Mastercard Credit bliver krediteret på den månedlige afregning på kortet.
  • Er dit køb over 499 kr. (ekskl. fragt), sender vi dig en gratis returlabel. Er købet under 499 kr., sender vi dig også en returlabel, men returfragten trækkes fra det beløb, du får retur. Returfragt, der ikke er aftalt med Energidepotet.dk på forhånd, refunderes ikke.
  • Vi sender kun returlabels til danske adresser.
  • Husk at få en kvittering, når du indleverer pakken.

Reklamation

  • Du opretter din reklamation i returportalen og vælger løsningen "Reklamation".
  • Du har 24 måneders reklamationsret efter købeloven.
  • Vedhæft gerne billeder af fejlen – så går behandlingen hurtigere.
  • Vi behandler din reklamation inden for 1-3 hverdage, efter vi har modtaget varen.
  • Er reklamationen berettiget, kan varen blive repareret eller ombyttet, eller du kan få pengene tilbage eller et afslag i prisen – afhængigt af den konkrete situation.
  • Enkelte mærker håndterer selv deres reklamationer, og her skal du forvente ekstra behandlingstid. Det får du besked om i sagen.
  • Du skal ikke lægge penge ud for returfragten – du får en returlabel af os. Er reklamationen berettiget, er fragten begge veje gratis for dig. Er der ingen fejl på varen, eller skyldes skaden forkert brug, uheld eller almindeligt slid, kan vi opkræve fragten for både indsendelse og returnering. Det hører du fra os om, før vi foretager os noget.
  • Husk at få en kvittering, når du indleverer pakken.

Annullering af en ordre

Vil du annullere en ordre, så kontakt os hurtigst muligt på salg@energidepotet.dk eller 69 17 90 74. Er ordren allerede plukket og pakket, kan vi desværre ikke nå at annullere den – så skal du i stedet bruge fortrydelsesretten, når du har modtaget pakken.

Vurdering af varens stand

Det er Energidepotet.dk, der vurderer varens stand og værdi ved returneringen. Medfølger den originale emballage ikke, eller er den beskadiget, kan det udgøre en forringelse af varens værdi. Er varen brugt ud over det beskrevne, får du kun en del af eller intet af købsbeløbet retur, afhængigt af varens handelsmæssige værdi.