Nix Hydration Biosensor

Ean
196852077472
SKU
STOSB01U001
1.399,00 DKK
ViaBill

10+ på lager Afsendelse: 1-2 Hverdage 

  • Sensor til måling af væske- og elektrolyttab
  • Analyserer din sved og beregner din unikke svedprofil
  • Giver rådgivning ift. hvor meget væske og hvilke elektrolytter du bør indtage
  • Hjælper dig med at udvikle en optimal hydreringsstrategi
  • Kompatibel med udvalgte sportsure, cykelcomputere og smartphones
  • Via Nix app'en kan du sammenligne din svedprofil med elektrolytter fra et stort udvalg af brands
Hurtig afsendelse - 1-2 hverdage på lagervarer

Om produktet

I kassen medfølger: 

  • 1 x Nix Hydration Sensor
  • 1 x opladeetui
  • 4 x Sweat Patches

Nix Hydration Biosensor er en innovativ opfindelse, der gør det muligt for atleter at optimere deres hydreringsstrategi i forbindelse med sportsaktiviteter som løb og cykling.

Når du anvender Nix Hydration Biosensor under et svedigt træningspas, vil sensoren analysere din sved og beregne din unikke svedprofil, hvilket giver dig indblik i, hvilke elektrolytter, du udskiller i din sved. På den måde kan du via Nix Solo app'en blive klogere på, hvilke elektrolytter, der passer bedst til din svedprofil fra et stort udvalg af forskellige brands, som bl.a. inkluderer High5, Nduranz og SIS.

Nix Hydration Biosensor vil ligeledes komme med anbefalinger vedrørende mængden af væske, du bør indtage, baseret på dataen, som den løbende indsamler fra dine træningspas. Med sensoren kan du altså få vejledning i forhold til hvad, hvor meget og hvornår du skal drikke i realtid under din træning.

Med Nix Hydration Biosensor får du:

  • Sensor til måling af væske- og elektrolyttab
  • Analysering af din sved og beregner din unikke svedprofil
  • Rådgivning ifbm. hvor meget væske og hvilke elektrolytter du bør indtage
  • Hjælp til udvikling af en optimal hydreringsstrategi
  • Kompatibilitet med sportsure, cykelcomputere og smartphones
  • Sammenligning mellem din svedprofil og elektrolytter fra et stort udvalg af brands via Nix app'en

Sådan anvender du Nix Hydration Biosensor

For at kunne bruge Nix Hydration Biosensor, skal du anvende de medfølgende svedplastre, som registrerer elektrokemiske biomarkører i sveden (der følger 4 svedplastre med i købet af sensoren). Bemærk dog, at hvert svedplaster kun kan anvendes 1 gang. Det er derfor nødvendigt at tilkøbe nye Nix Sweat Patch Refills løbende for at kunne bruge sensoren kontinuerligt. Plasteret er ikke-invasivt og klæber til huden med kinesiologitape.

Nix Hydration Biosensor kan både give dig realtidsdata, historisk data og forudsigende data.

Ønsker du at få data i realtid, skal du forbinde sensoren til din smartphone, dit sportsur eller din cykelcomputer og derefter starte et træningspas på enheden. Nix Hydration Biosensor er i skrivende stund kompatibel med Garmin ure, Garmin Edge cykelcomputere, Apple Watch og træningsplatformen TrainingPeaks (Nix udvider dog med integrationer til flere brands løbende). Når du har startet en workout på enheden kan du via datafelter på dit ur eller din cykelcomputer få vist realtidsdata vedrørende dit væske- og elektrolyttab samt få  påmindelser om at drikke. 

Via de historiske data kan du få indsigt i din personlige sved-rate, din elektrolyttabs-rate og området for din svedsammensætning.

Via Nix Solo app'en kan du ligeledes beregne dit Nix Index for et givent træningspas i fremtiden, som er baseret på vejrudsigten. Her får du anbefalinger vedrørende dit behov for væske og elektrolytter til det pågældende træningspas under de vejrforhold, som vejrudsigten forudsiger. Behovet for indtag af væske og elektrolytter baseres på de historiske data. På den måde kan du vælge et elektrolytbrand, der matcher din svedsammensætning på bedste vis.

Step-by-step: Sådan kommer du igang

  1. Åben boksen med sensoren og drej derefter sensoren mod uret for at frigøre den fra indpakningen.
  2. Oplad sensoren i opladningsetuiet indtil LED-indikatoren lyser grønt.
  3. Slå Bluetooth til på din smartphone, så data fra sensoren kan synkroniseres med din telefon, cykelcomputer eller sportsur.
  4. Download Nix Solo app'en i App Store eller Google Play Store.
  5. Opret en konto i Nix Solo app'en.
  6. Vedhæft sensoren til et ubrugt sweat patch (svedplaster) og placer den på siden af overarmen ved din bicep (som vist på produktbillederne). Sørg for at Nix logoet vender opad, så sveden kan flyde ordentligt gennem kanalen på bagsiden af svedplasteret.
  7. I Nix Solo app'en kan du nu starte et træningspas. Start med at vælge hvilken type træning du laver (løb, cykling eller andet). Vær opmærksom på, at det kun anbefales at bruge Nix sensoren på træningspas på minimum 45 minutter eller længere, hvor du aktivt sveder.
  8. Når du har påbegyndt en træningssession, skal du være tålmodig i forhold til datamodtagelsen. Det kan nemlig tage 25 minutter eller mere, inden du kan se de første målinger i app'en. Dette er helt normalt og forventeligt.
  9. Afslut og gem dit træningspas i app'en. Behold sensoren på svedplasteret under hele dataoverførslen.
  10. Se dine resultater, herunder væsketab, tab af elektrolytter, tab af sodium og din svedprofil for dit færdiggjorte træningspas. I skemaet for elektrolytdrikke, kan du se, hvilken elektrolytdrik, du bør indtage baseret på din unikke svedprofil.

I kassen medfølger

I kassen medfølger: 

  • 1 x Nix Hydration Sensor
  • 1 x opladeetui
  • 4 x Sweat Patches

Andre læste

Nix Hydration Biosensor

Nix Hydration Biosensor

1.399,00 DKK