Om triathlonTriathlon er sporten, der har taget Danmark og danskerne med storm. Danmark er det land i verden med flest, der har gennemført en Ironman. Danskerne er ganske enkelt blevet bidt af triathlon. Når man er ny i triathlon, overvejer at begive sig ind i sporten eller man måske bare er nysgerrig på, hvad for en størrelse danskernes nye folkesport er, så er der mange spørgsmål, der melder sig. Eksempelvis kan man spørge, hvad er triathlon? Hvordan opstod triathlon? Hvad er forskellen på Ironman og langdistance triathlon? og mange spørgsmål reglerne under triathlon. Alt dette, eller i hvertfald det meste af det, vil vi forsøge at besvare i denne artikel.Historien bag triathlonIfølge visse kilder kan triathlon spores helt tilbage til 1920'erne, hvor der i Frankrig var et stævne, der blev kaldt "Le trois sports", hvor man løb 3 kilometer, cyklede 12 kilometer og svømmede over floden Marne, uden pause mellem de tre sportsgrene. Gennem 20'erne og 30'erne har der i Frankrig været variationer af denne konkurrenceform, der i moderne tid er blevet kendt som triathlon. Den første moderne triathlonkonkurrence kom dog først til senere i det 20. århundrede og det er her man begynder at kunne tale om en organiseret sportsgren, så det er her vi begynder, hvorefter vi vender Ironman-distancen og dennes oprindelse.Moderne triathlon Moderne triathlon blev til i anden halvdel af det 20. århundrede. Det første event, der officielt blev kaldt triathlon, blev afholdt i 1974 i Mission Bay i San Diego, USA, mens det stævne, der historisk kaldes det første triathlonstævne i USA, blev afholdt året efter. Ifølge arrangørerne var konkurrencen ikke inspireret af 20'ernes konkurrencer i Frankrig, uanset hvad er det her at denne konkurrenceform blev kaldt triathlon og blev en sportsgren for sig, i modsætning til tre individuelle sportsgrene. Samtidig betød navnet, triathlon, at sporten kunne sammenlignes med andre olympiske multisportsdiscipliner, såsom hepathlon, decathlon og så videre.15 år efter stævnet ved Mission Bay, i 1989, blev den Internationale Triathlon Union (ITU) dannet. Det primære mål for ITU var at få triathlon på det olympiske program, hvilket skete i 2000 i Sydney. I dag er det ITU, der står for at organisere og sanktionere triathlon World Cup'en, samt World Triathlon Series. Som udgangspunkt bliver de fleste ITU-stævner afholdt som draft legal stævner, det vil sige stævner, hvor man må ligge på hjul, i læ for vinden, for cyklen, dog med undtagelse af amatører, der ikke må drafte. ITU har også en langdistance-serie, hvor det ikke er tilladt at drafte. Ud over ITU er de to største private arrangører af triathlonstævner på verdensplan tyske Challenge Family og World Triathlon Corporation (WTC). Challenge og WTC er mest kendt for de distancer, der er bedst kendt som hel og halv ironman-distancer. Ironman er dog et registreret varemærke under WTC, hvorfor halv- og hel Ironman nogle gange bare kaldes halv og hel distance, 70.3 og 140.6, der refererer til det totale antal miles, der tilbagelægges, eller mellem og langdistance triathlon. Distancerne for de efterhånden ikoniske Ironman-distancer har deres helt egen historie, der begyndte på Hawaii. Ironmans historie og begyndelseIronman-distancen, og dermed også distancerne "under" denne i form af halv-ironman, kvart-ironman og ikke mindst 4-18-4 eller 1/10 ironman, begyndte som en idé og konkurrence om at finde ud af om det var svømmere, cykelryttere eller løbere, der havde den bedste allround kondition. Dette spørgsmål skulle besvares ved en konkurrence, der var en kombination af tre konkurrencer inden for de forskellige discipliner: Waikiki Rough Water svømmekonkurrencen (3,86 km ), Around-Oahu cykelløbet (185,07 km; oprindeligt et to-dags løb) og Honolulu Marathon (42,195 km). Arrangøren bag konkurrencen beregnede, at hvis man fjernede 5 kilometer fra cykelruten ville man kunne lave optimale skift mellem de tre discipliner. Den, der vandt løbet ville blive kaldt "Iron Man" og have bevist, hvilken sportsgren, der havde de bedste atleter, og således blev ironman-distancen født.Efterfølgende er der kommet mange underdistancer under ironman-distancen, og fordi WTC har copyright på navnet "Ironman" har man valgt at kalde ironman-distance, og distancerne derunder, for forskellige navne alt efter, hvem der arrangerer stævnet. Ved Challenge kaldes stævnerne eksempelvis Full Distance og Half Distance, mens ITU betegner distancerne som Mellem og Langdistance. Triathlon discipliner og reglerne for disciplinerneNavnet triathlon stammer fra græsk τρεῖς/treis (tre) og ἆθλος/athlos (konkurrence), så det er selvsagt, at triathlon selvsagt består af tre discipliner: Svømning, cykling og løb. I hvilken rækkefølge disciplinerne er kommet, har ændret sig gennem tiderne, men i dag er triathlon kendt ved, at man først svømmer, derefter cykler, og sidst løber. Mange taler også om en "fjerde" triathlondisciplin: Transitionszonen eller skiftezonen. I dette afsnit vil vi beskrive de tre discipliner og nogle af de grundlæggende regler, der gælder under de forskellige distancer. Samtidig vil vi komme rundt om, hvorfor transitionszonen kaldes den fjerde disciplin.Som en generel regel i triathlon gælder, at man ikke må modtage hjælp udefra. Dette betyder, at man som deltager godt må modtage hjælp fra andre deltagere og officielle hjælpere ved stævnet. Dog må man IKKE modtage hjælp fra pårørende eller andre personer, der ikke deltager eller hjælper ved stævnet. Svømning Svømningen under en triathlon konkurrence foregår oftest på en af to måder: Enten i pool (indendørs eller udendørs), eller som åbenvandssvømning, der er den mest brugte form. Ved åbenvandssvømning taler man om svømning i en sø eller i havet. Det, der oftest afgør om man svømmer i pool eller under åbent vand er som regel den forventede vandtemperatur, der samtidig afgør, hvorvidt man skal/må svømme i våddragt. Hvis der svømmes i åbent vand er der regler for, hvornår man skal og hvornår man må bruge våddragt. Den våddragt, der benyttes må maksimalt have en tykkelse på 5 mm.I Danmark er reglerne, at hvis vandtemperaturen er under 13 grader celsius, så kan distancen enten blive kortet af eller svømningen helt aflyses. Våddragt er obligatorisk ved alle distancer, hvis vandtemperaturen er under 16 grader, mens våddragt er obligatorisk ved 18 grader fra 2000 meter og op. Ved nogle vandtemperaturer er det forbudt at bruge våddragt. Her er der specielle regler for Eliten og Age group triatleter/amatører. Eliten må ikke bruge våddragt, hvis vandet er mere end 20 grader og de skal svømme mellem 300 og 2000 meter, mens temperaturgrænsen er 22 grader fra 3000 til 4000 meter. Age group triatleter må ikke bruge våddragt, hvis temperaturen er over 23 grader og der skal svømmes mellem 300 og 1500 meter og ved distancer mellem 2000 og 4000 meter er temperaturgrænsen er 25 grader . Hvis man ikke må svømme i våddragt kan man enten bruge et swimskin, sin tridragt eller bruge badetøj. Det eneste reglerne siger i den forbindelse er, at man skal bære uigennemsigtig badebeklædning. Ud over regler, der vedrører brugen af våddragt og beklædning, er der også regler for, hvor lang tid atleter må opholde sig i vandet, såkaldte cut-off tider:
Der er ingen regler om, hvorvidt man skal benytte en bestemt svømmestil, men man må ikke bruge genstande til at opnå en usportslig fordel eller gå på bunden (undtagen strandstart). Ved pool-svømning skal man desuden berøre endevæggene på banen med "en hvilken som helst del af kroppen". Når svømningen er gennemført kommer man til første transitionszone, hvorefter man begynder på cyklingen. CyklingCyklingen er ofte den disciplin, der tager længst tid i triathlon. Med cyklingen kan man, som ved svømningen, tale om to former. Der er draft-legal stævner, hvor det for eliten er tilladt at ligge på hjul af hinanden, age group triatleter må ikke drafte, og så er der stævner, hvor det er forbudt at ligge på hjul, såkaldte non-drafting stævner. De stævner, der er draft-legal er som hovedregel op til og med den olympiske distance, mens længere stævner som regel er non-drafting.Regler for draft-legal stævner: Ved draft-legal stævner er der en række specielle regler for, hvordan cyklen må være udformet. Disse regler betyder, at sadlen ikke må være tættere på sadlen end 5 cm for mænd, og 2 cm for kvinder. Derudover må afstanden mellem midten af krankakslen og midten af det forreste hjulnav være mellem 54 og 65 centimeter. Cyklens længde må ikke overstige 185 centimeter. Der være mellem 24 og 30 centimeter fra krankakslens midte til jorden. Sidst må extensions eller aerobars ikke nå længere frem end det forreste af bremsegrebene, hvorfor man ofte benytter mindre aerobars end ved non-drafting stævner. Sålænge man er amatør skal man dog ikke tage hensyn til disse regler, da man som amatør ikke må drafte. I stedet skal man følge reglerne for non-drafting stævner.  Regler for non-drafting stævner: Ved non-drafting stævner er der ikke regler for, hvordan cyklen skal være udformet. Dog er der regler for, hvornår man drafter. Som regel er det 10 eller 12 meter reglen, der gælder. Dette betyder, at der skal være minimum 10/12 meters afstand mellem to cykler, målt fra forhjul til forhjul, hvis det ikke skal tælle som drafting. Hvis man kommer inden for denne "draft-zone", så bliver det kendt som drafting og atleten vil oftest modtage en tidsstraf. ITU anerkender dog, at man kan komme til at ligge i draft-zonen, når man overhaler, hvorfor det er tilladt at drafte i maksimalt 20 sekunder i forbindelse med en overhaling. Samtidig skal man, hvis man bliver overhalet, droppe tilbage så man er 10/12 meter bagved den overhalende atlet, før man må forsøge at overhale igen. Som noget nyt har Challenge Family besluttet, at der ved deres mesterskab, The Championship, skal køres med 20 meter regel, der betyder, at man skal holde 20 meters afstand til den forankørende atlet. Dog må en overhaling til gengæld vare i op til 40 sekunder, før det bliver talt som drafting.Andre regler: Ud over reglerne for non-drafting og draft-legal stævner, har nogle stævner cut-off tider på cyklingen, på samme måde som ved svømningen. Dette gælder eksempelvis ved flere Ironman- og Challenge-stævner. Dog har DTriF og ITU ikke nogle universelle regler for cut-off tider på cyklingen. Derudover kommer cut-off tiderne ofte an på ruten, da der tages højde for sving, bakker, antal deltagere og så videre, for at give alle en fair chance for at gennemføre løbet. Specielt udstyr: Ved mange non-drafting stævner ser man ofte nogle mærkeligt udformede cykler, der er optimeret til, at der skal være mindst mulig vindmodstand. Samtidig vil man ofte se triatleter med aerodynamiske cykelhjelme. På de længere distancer vil mange triatleter vælge at have drikkesystemer monteret foran eller bag på. Foran er det ofte i form af en drikkeflaske med et sugerør, der gør det nemt for atleten at drikke energidrik, når atleten ligger i sine aerobars. Bag på har atleter ofte et system, hvor de kan opbevare ekstra drikkeflasker og reparationsgrej. Samtidig ser man ofte, at atleter har monteret cykeltasker på overrøret til energi. På nyere triathloncykler ser man dog, at producenterne forsøger at inkorporere drikkesystemerne og opbevaringssystemerne i selve cyklen for at skabe en mere strømlinet cykel. LøbEfter en lang cykeltur er det tid til løbet, den tredje og sidste disciplin. Når man løber ved et triathlon må man selv bestemme om man vil løbe eller gå, sålænge man gennemfører. Nogle gange er der, som ved cyklingen, cut-off tider, der bestemmes af stævnearrangøren. Igen kommer det ofte an på stævnet og mange gange er det mest formalia for at få et sluttidspunkt for arrangørernes partnere og medhjælpere.Under løbet siger DTriFs reglement, at man som deltager ikke må løbe i bar overkrop og løbsnummeret skal bæres tydeligt foran. Ud over dette er der ingen begrænsninger på, hvordan du må gennemføre løbet, så længe du ikke modtager hjælp ude fra. Slutteligt er man kommet i mål, når hele overkroppen har passeret målstregen. Transitionszonen - Den fjerde disciplin i triathlon Nu har vi vendt mange af de formalia, der er om de tre officielle discipliner i triathlon. Dog taler man i triathlonkredse også om triathlons fjerde disciplin: Transitionszonen, også kaldet skiftezonen. Transitionszonen kaldes for den fjerde disciplin, fordi den kan være afgørende for placeringerne på cykling og løb, i sær under korte distancer. Dette skyldes, at man skal af med noget udstyr og have udstyr på til den nye disciplin. Rent praktisk kan transitionszonen opdeles i T1, der er skiftezonen fra svømning til cykling, og T2, der er skiftezonen fra cykling til løb. I det følgende vil vi kort beskrive, hvilket udstyr man som minimum skifter fra og til, såvel som komme ind på nogle af de officielle regler. Sidst vil vi beskrive, hvorfor du som triatlet bør træne transitionszonen.Udstyr i T1: Det udstyr man skal af med i T1 er som minimum våddragt (hvis dette er tilladt), svømmebriller og badehætte. I stedet skal man have cykeltøj på, der passer til vejret. Nogle gange kan man nøjes med blot at have sin tridragt på under våddragten og bruge den, men nogle gange er der behov for løse ærmer, en vindvest eller andet. Ved stævner, hvor man ikke må svømme med våddragt skal man tage sin triathlondragt på i T1, hvis den har ærmer, fordi dette er forbudt at svømme med. Det smarte ved en tridragt, todelt, hvor man både har tri tights og tri overdel, eller suit, er, at de ofte er lavet med en blød pude i bukserne, som gør cyklingen mere behagelig, uden at være for stor at løbe med. Sidst skal man have cykelhjelm og sko på. I forhold til cykelhjelm siger DTriFs regler, at man skal tage cykelhjelmen på, og fastspændt, før man tager sin cykel. Cykelskoene kan man vælge at tage på inden man tager sin cykel, men nogle vælger at have dem siddende på cyklen og tage dem på, mens de cykler. Grunden til dette er udelukkende at spare tid og komme så hurtigt afsted på cyklen som muligt, hvilket er meget vigtigt under korte distancer, hvor skiftende foregår hurtigt. Samtidig kan de være en fordel at gøre dette, hvis skiftezonen er lang og man derfor ikke ønsker at løbe på sine klamper og risikere at ødelægge dem. For at let kunne komme i cykelskoene på cyklen vælger mange at bruge en triathlon specifik cykelsko, også kaldet en tri cykelsko, der ofte blot fastgøres med en enkelt bred spænde hen over vristen. Udstyr i T2: Når man kommer til T2 skal man skifte fra cykeludstyr til løbeudstyr. Når man skifter fra cykling skal man naturligvis have cykelhjelm og cykelsko af. Ifølge DTriFs regler, må man først tage cykelhjelmen af, når man har hængt den på stativet eller afleveret den til en delegeret. I forhold til cykelskoene er der ingen regler, og nogle deltagere vælger at tage dem af mens de cykler, hvilket som sagt er relevant i lange skiftezoner, hvor de ikke ønsker at løbe på klamperne. Når man har taget cykelsko og cykelhjelm af, skal man have løbesko på, og derudover skal man have sit løbsnummer på, da DTriFs regler siger, at man skal bære løbsnummer foran under hele løbet. Her vil man se, at mange triatleter vælger at bruge et nummerbælte, hvor nummeret kan sættes fast og så tages bæltet bare på med et hurtigt klips. Nogle triatleter vælger at tage løbsnummeret på i T1, mens andre venter til T2. Sidst kan det være relevant at tage noget cykeltøj af, da det ofte er varmere at løbe end at cykle. Nogle har blandt andet behov for at skifte til løbetights, mens de, der bruger tridragter ikke behøver dette på grund af den mindre pude.  Grunde til at træne skiftezonen: For at opnå det optimale skift mellem det forskellige udstyr bruger triatleter ofte meget tid på at træne det optimale skift. Dette gælder i sær for kortdistance triatleter, hvor hvert sekund tæller i skiftet og kan betyde om man bliver nr. 1 eller nr. 2. Langdistance triatleter træner også skiftet for at være så effektive som muligt, men har knap så meget fokus på tiden, som de har på at vende kroppen til skiftet. Dette skyldes, at de minutter, nogle gange sekunder, man kan spare ved at optimere på små parametre, har mindre at sige på lange distancer, end ved korte distancer.Grunden til at triatleter forsøger skal vende deres krop til de forskellige skift er, at man som atlet ofte kan opleve at være lidt svimmel efter svømningen og derfor skal man lære, hvordan man bedst tackler dette og stadig laver et godt skift, så man kommer hurtigt og godt afsted på cyklen. Overgangen fra svømning til cykling er dog ofte langsom i sig selv, fordi man skal have våddragten af, hvorfor de fleste oplever, at svimmelheden ikke er et problem, når de sætter sig på cyklen. Mere kritisk er overgangen fra cykling til løb. Dette skift kan være vanskeligt, fordi man har siddet lang tid på cyklen og pludseligt skal bruge benene til at bære ens egen kropsvægt og endda skabe fremdrift samtidigt. Derfor oplever mange triatleter gummiben, hvis de ikke har vænnet deres ben til skiftet fra cykling til løb. Transitionszonen, eller skiftezonen, kaldes med rette den fjerde disciplin i triathlon, fordi hvor godt en triatlet klarer transitionszonen, både tidsmæssigt, fysisk og psykisk, kan være afgørende for, hvordan atleten klarer resten af konkurrencen. Derfor bruger triatleter tid på at træne denne disciplin og mestre det stress og den fysiske udfordring, der findes i at skifte så hurtigt fra disciplin til disciplin. Nu har vi brugt en del tid på at forklare de forskellige discipliner. I de følgende to afsnit vil vi kort beskrive de mest populære distancer inden for triathlon og komme ind på nogle af de rekorder, der er sat inden for de forskellige distancer. Triathlon distancerneI triathlonsporten er der et utal af forskellige distancer og de kan alle kaldes triathlon. Det eneste, der afgør om det er en triathlon er sammensætningen af svømning, cykling og løb. Altså kan man ikke tale om en hel triathlon eller halv triathlon, men i stedet kan man tale om hel, halv, mellem og sprint distancer. De forskellige benævnelser bliver nogle gange brugt i forskellige sammensætninger om forskellige distancer. Generelt kan man dog tale om tre hovedgrupper: Kort og sprinttriathlon, OL og Halv/mellemdistance og langdistance-triathlon. Ved de forskellige distancer er der ikke bestemte regler for det distanceforholdetforhold mellem de forskellige discipliner. Det følgende er en liste over de mest populære distancer efter længde:
Ifølge DTriF's regler er det tilladt at afvige distancerne med følgende marginer ved mesterskaber og lignende:
Ud over de ovennævnte distancer er der også Ultra Triathlons, der er endnu længere distancer end ironman distancen, såvel som extreme triathlons, såsom Norseman og Swissman, der har samme længde som en fuld distance, men foregår i mere ekstreme omgivelser. Sidst er der også cross-triathlon, hvor den mest populære serie er XTerra Challenge Family vs. IRONMAN (WTC)I forhold til Challenge Family og IRONMAN (WTC) er der ikke den store forskel i distancerne. Forskellen ligger i, hvordan stævnerne er arrangeret og deres firmastruktur. Men lad os tage dem hver for sig:IRONMAN (WTC):  WTC er ejet af en kinesisk kapitalfond. WTC har copyright på navnet Ironman, hvorfor de kalder deres distancer "Ironman" med henholdsvis: 5i50 Ironman for OL-distancen, Ironman 70.3 for halv/mellemdistance og Ironman for fuld distance.Ironman afholder to verdensmesterskaber inden for Ironman 70.3 og Ironman, såvel som lokale mesterskaber. Ironman 70.3 verdensmesterskabet bliver afholdt forskellige steder hvert år, mens Ironman verdensmesterskabet udelukkende afholdet i Kona, Hawaii, og kendes som den "originale" Ironman, da det var her den første Ironman distance blev afholdt. Challenge Family: Challenge Family er en tysk organisation, der primært fungerer som samlende enhed/brand for stævnerne, hvor lokale stævner kan købe sig ind. Dog går overskudet for stævnerne direkte til de lokale stævnearrangører. Challenge kalder deres stævner for Challenge Olympic, Challenge Half og Challenge Full. I skrivende stund har Challenge udelukkende et verdensmesterskab på den halve distance. Dette mesterskab bliver kaldt The Championship og flytter fra sted til sted. Hvis man skulle tale om et verdensmesterskab på den fulde distance inden for Challenge Family, vil dette være Challenge Roth, der var et IRONMAN stævne indtil 2001. Således er der ikke den store forskel i formen løbende under Challenge og Ironman bliver kørt på. Forskellen ligger mere i navnet end i selve stævnets organisering. Triathlon rekorderInden for triathlon er der selvfølgelig blevet sat et væld af rekorder. I dette afsnit vil vi vise nogle af de rekorder, der er på de mest populære distancer i skrivende stund. Her vil vi skelne mellem internationale og danske præstationer.Internationale rekorderOL-rekorder:
Danske præstationerBedste danske placering ved Ironman Hawaii:
Kilder:Challenge Family: 20 Meter drafting rule at The Championship 2017DR (2015): "Danmark er blevet verdens største Ironman-land" DTriF: DTriF konkurrenceregler ITU: ITU competition rules 2017 michellevesterby.com: "Results" Olympic.org: "Triathlon - Individual men" Olympic.org: "Triathlon - Invididual women" Wikipedia.org: "Challenge (Triathlon)" Wikipedia.org: "Challenge Roth" Wikipedia.org: "Ironman Triathlon" Wikipedia.org: "Ironman World Championship" Wikipedia.org: "Torbjørn Sindballe Wikipedia.org: "Triathlon" Wikipedia.org: "Triathlon at the Summer Olympics" Wikipedia.org: "World Triathlon Corporation" |
-
Kundeservice - Skriv til os på mail: kontakt@energidepotet.dk
0
0,00 DKK
Log ind